Niels Erik Rønn

EN JULEHISTORIE

Det var dagen før jul. Manden og kvinden sad ved vinduesbordet på det lille værtshus. De havde netop fået serveret to julebryg, og tjeneren fjernede sig med de tomme flasker. Kvinden tændte en cigaret og sagde et eller andet til manden mens hun pegede på ham med cigaretten. Manden svarede ikke. I stedet slog han hendes hånd væk så cigaretten i en smuk bue fløj hen over bordet, videre til nabobordet hvor den havnede i et nyskænket glas øl med en sagte hvæsen, uden at nogen af de to bemærkede det.

”Du skal fandme ikke slå mig,” sagde kvinden.

Manden svarede ikke, men så blot på hende med et tilfreds udtryk i ansigtet. Han var kraftig, af ubestemmelig alder, lidt usoigneret og iført et par sorte træsko. Kvinden, som var tynd og vinterbleg, fiskede en ny cigaret frem og fik med lidt besvær tændt den.

”Skal vi ikke gå hen til Kurt og de andre?” spurgte hun.

”Gu skal vi ej,” svarede manden.” Det er fandme alt for koldt. Man får jo frosset røven af i det her vejr. Men hvis du er så vild med ham Kurt, kan du jo selv gå derhen.”

”Jamen jeg er da ikke spor vild med Kurt, skat. Vi er jo bare gode venner ligesom vi alle sammen er,” mumlede hun.

”Ja, det er godt med dig,” sagde manden. ”Tror du jeg er dum, eller hvad?”

***

Døren ud til gaden gik op. En dreng på 14 – 15 år trådte ind og så sig søgende omkring. Han var spinkel, med halvlangt, lyst hår og han så sej ud på en lidt forkommen måde. Da han fik øje på de to ved vinduesbordet gik han målrettet hen mod dem.

”Sidder du her med den sut?” sagde han. ”Vi havde jo en aftale.”

”Hov, hov,” mumlede kvinden, ”du skal ikke genere Leif, han er go nok.”

Manden lænede sig tilbage og så smilende på drengen.

”Hvad for en aftale?” spurgte kvinden.

”Vi skulle jo mødes henne i centret og handle ind til i morgen” svarede drengen.

”Nå, ja,” sagde kvinden ”det sku vi jo også, men så mødte jeg altså Leif, og man må jo ikke bære julen ud og alt det der, så jeg var jo nødt til at gå med ind og få en lille en.”

Kvinden var tydeligvis tilfreds med sin indsats. Hun greb sit glas, førte det til læberne og drak en lang slurk. En tynd stribe øl løb ud af mundvigen og videre ned over hagen hvorfra det dryppede ned på bordpladen. Drengen så på hende. Skuffelsen forlod gradvis hans ansigt. Kæberne strammedes, øjnene blev smalle.

”Din so,” sagde han og vendte sig.

***

Kvinden vågnede hen på natten med en dundrende hovedpine. Hun prøvede at vække Leif. Han lå på ryggen med højre arm hængende ud over sengekanten i en akavet stilling. Hans mund stod åben, og han snorkede højt. Hun opgav at få liv i ham, rejste sig besværligt og gik ud i køkkenet. Hun tog et glas fra bordet, skyllede det, fyldte det halvt med vand og smed en Treo i glasset.

Derefter tændte hun en cigaret, gik ud i gangen og hen til Kims værelse. Hun åbnede forsigtigt døren og kiggede ind. Sengen var tom, og det nussede sengetøj lå krøllet sammen i fodenden. Værelset lugtede af gammel sved.

Hun gik tilbage til køkkenet, tog glasset og tømte det i ét drag. Sekunder efter styrtede hun ud i gangen og videre ud i badeværelset. Hun nåede næsten toiletkummen inden brækket stod ud af munden på hende. Strålen ramte væggen under håndklædet. Hun faldt på knæ og omfavnede kummen. Brækket fortsatte med at komme i krampagtige skvulp. Da det værste var overstået, skyllede hun ud, og hun lå længe og betragtede de brune belægninger i bunden af toilettet før hun endelig rejste. Hun tørrede sig om munden med et stykke toiletpapir, greb håndbruseren og skyllede det meste af brækket ned i gulvafløbet.

***

Hun sad i køkkenet med en cigaret og en øl da Kim kom hjem. Han satte kursen mod sit værelse, og hun råbte efter ham. Hun hørte ham åbne døren til værelset, men lidt efter kom han alligevel ud til hende.

”Hvor har du været henne?” spurgte hun og tog et sug af cigaretten.

”Ingen steder,” svarede han.

”Man kan da ikke være ingen steder,” indvendte hun, ”hvor har du været hele natten?”

”Det kommer ikke dig ved,” sagde han, ”og du er jo også ligeglad.”

”Skal vi ikke gå over i centret og købe ind når forretningerne åbner? spurgte hun med et smil.

”Det er for sent,” svarede han. ”Der er slet ikke åbent i dag.”

”Er der ikke åbent?” spurgte hun ”De har da åbent til klokken 12.”

”Det er mange år siden,” sagde han afvisende.

”Guud, er det rigtigt,” udbrød hun, ”det har jeg slet ikke opdaget.”

”Nej,” svarede han, vendte sig og gik ind på sit værelse.

***

Sidst på formiddagen mødtes Kim med Jakob og Nana ved grillbaren i centret. De var ældre end Kim, og de var kærester. Grillbaren var lukket ligesom alt andet.

”Nå, der er du,” sagde Jakob, ”det var på tide. Vi har ventet en krig”

”Undskyld,” sagde Kim, ”jeg kom til at sove for længe.”

”Nåh, glemte mor at vække dig? Hvor er det synd for lille Kim,” sagde Nana og lo. ”Havde hun så heller ikke stillet morgenmad frem til dig?”

Kim blev rød. Han drømte om Nana om natten.

”Lad være med at drille, mand,” sagde Jakob. ”Kim er cool nok.”

Nana holdt op med at le.

”Vi havde det megafedt ovre hos dig i aftes,” sagde Kim, ”men fuck hvor er det nederen at det hele er lukket i dag. Hvad skal vi lave?”

”Jeg har lovet at hjælpe med at stille op til juleaften,” sagde Nana, ”så det skal ikke være for sent.”

”Juleaften,” vrængede Kim, ”hvem gider juleaften? Det er da bare for klamt med alt det der risengrød og andesteg og salmesang.”

”Kan I huske hende den gamle skodkælling henne på Uglevej, hende der sladrede da vi huggede viceværtens 45´er?” afbrød Jakob.

”Ja, mon ikke,” sagde Nana, ”det var sgu surt.”

”Skal vi ikke tage hen og snakke med hende?” spurgte Jakob.

”Hvad skal vi snakke med hende om?” spurgte Kim.

”Ja, hvad tror du?” spurgte Nana. ”Hun skal selvfølgelig chokkes lidt, så hun passer sig selv en anden gang.”

”Nåh, ja,” sagde Kim. ”Fedt nok, så kan hun lære det, kan hun.”

***

Da de nåede det lille rækkehus på Uglevej, gik de op til hoveddøren, og Jakob ringede på. De ventede, men der skete ikke noget. Jakob ringede igen. Efter et stykke tid kunne de høre noget pusle bag døren. Jakob prikkede til Nana og hviskede ”Sig noget.”

”Det er bare mig - Nana. Jeg vil godt tale med dig, fru Petersen.”

Der var helt stille på den anden side af døren.

”Jeg har noget til dig,” sagde Nana.

Døren blev forsigtigt åbnet på klem, og en kvinde på omkring 70 år kiggede ud. Nana skubbede døren helt op og gik ind, fulgt af Jakob og Kim. Fru Petersen veg tilbage og var tæt ved at træde på sin kat. Den undveg og smuttede ud inden Nana nåede at få lukket døren.

”Gå ud og tag dig af katten, mens Nana og mig snakker med fru Petersen.”

Kim så skuffet ud.

”Gå nu,” sagde Jakob.

***

Katten sad ude i forhaven og slikkede sin ene forpote. Kim gik forsigtigt hen mod den, men da han nærmede sig, sprang den op og løb et par meter væk, hvorefter den igen satte sig. Det samme gentog sig flere gange, og efterhånden var Kim og katten kommet temmelig langt væk fra rækkehuset. Kom nu her din forpulede kat, tænkte Kim. Du skal fandme ikke tage pis på mig. Kattens leg fortsatte endnu nogle meter indtil de nåede en bænk der stod i kanten af stien. Kim, der nu var blevet rød i hovedet, satte sig på bænken og stirrede på katten.

Den sad uanfægtet og så sig omkring, tilsyneladende beroliget af at Kim nu ikke længere kom nærmere. Til sidst drejede den hovedet og så på ham. Da den havde betragtet ham lidt, rejste den sig og gik langsomt hen mod ham. Kim sad helt stille. Katten gned sig opad hans ben og begyndte at spinde. Kim bøjede sig forsigtigt frem med hænderne forrest.

Da katten passerede under hans hænder, greb han den hurtigt, sprang op og slyngede den af al kraft ind mod bænkens ryglæn. Katten faldt ned på sædet og videre ned på jorden hvor den et øjeblik lå helt stille. Da den forsøgte at rejse sig, greb Kim den igen og slog den hårdt mod ryglænet mens han holdt den i bagbenene. Den blødte ud af næsen, men den forsøgte at vride sig rundt og nå hans hænder med forpoterne. Kim slog den hårdt mod jorden og slap den straks efter. Han var stakåndet, og hans hænder rystede.

Katten blødte nu også ud af højre øre. Den rejste sig med besvær og vaklede sidelæns væk fra Kim. Han sprang efter den og forsøgte at trampe den på hovedet. Det mislykkedes første gang, men katten væltede om på siden, og Kim plantede med stor kraft sin støvle på siden af dens hoved. Der lød et knæk, og katten lå stille.

I det samme hørte Kim en kvindestemme der råbte et eller andet. Han drejede hovedet og så med øjnene vidt opspilede ned ad stien. En mand og en kvinde kom småløbende hen mod ham. Kvinden råbte og fægtede med armene.

Kim så på katten. Der begyndte at vokse en rød plet frem under dens hoved. Han vendte sig og løb op mod centret.

***

Copyright Niels Erik Rønn