Jep Loft

REJSENDE

Man kan ikke være bekendt bare at forsvinde. Man bør anstændigvis tage konfrontationen. Men han orkede det ikke. Og han var vel også bange for, at han skulle blive svag.

Han råbte farvel nede fra hall’en og ventede på svaret oppe fra soveværelset, inden han smækkede hoveddøren. I den skarpe morgenforårssol gik han ad villavejen op til S-toget.

På perronen stod han med sin latterlige lille mappe og gloede på skinnerne og signalet, som blinkede grønt. I toget stod han op. Han var rastløs. På Østerport ville han normalt stå af. Men det gjorde han ikke.

På Hovedbanen var der flere timers ventetid. Han fandt boxen, hvor han havde stillet sin kuffert og satte mappen ind i stedet. Egentlig var det dumt, kufferten var kun til besvær i ventetiden. Han tænkte på at ringe, men lod være. Han gik op og ned ad perronen, indtil toget kom.

På vejen ned over Sjælland kom han i godt humør. Bevægelse hjælper. I gamle dage kunne man sidde og kigge på telefonledningerne, der gik op og ned uden for togvinduet. Han blev træt af at se ud og så sig om i kupéen. Der var kun én anden passager: en rødhåret mand med stump næse og mælkeagtig, fregnet teint, som han iagttog indtil den anden gengældte hans blik. Så prøvede han at ringe, men der var optaget.

På færgen købte han et par flasker vin i den toldfrie butik. Så satte han sig i restauranten og drak en øl. Der var tåge på Østersøen.

***

De skulle mødes i Hamborg. Hun var i Jylland og ville komme med toget fra Aarhus. Kunne man forestille sig noget bedre? Nattoget til München med spisevogn og sovevogn sammen med hende. Skifte i München næste morgen, og så Kufstein, Innsbruck, Brenner, Brixen, Verona, Venedig. Og forår.

Han ville ringe fra Hamborg og fortælle sin kone, at han ikke kom hjem. Han ville sige, at han var udkørt og trængte til ferie. Der var ingen grund til at fortælle sandheden, det ville gøre ondt værre, det måtte vente. Hun ville være fuldstændig uforstående, og sikkert også mistænksom, men der ville ikke være noget, hun kunne gøre ved det. Han var uden for hendes rækkevidde.

Det måtte være Venedig. Hvis man kun fik én rejse i sit liv, måtte man vælge Venedig. Pension Calsina, værelse nr 2, hvor man kan ligge i sengen og se ud over vandet til Giudecca. Hun havde ikke været så let at overtale, selv om det hele burde være meget lettere for hende. Hun havde jo allerede forladt sin mand. Men hun havde givet efter, og han havde forseglet aftalen med et kys. Et forsigtigt kys. Det måtte godt have været lidt vådere.

***

I Hamborg var der kun én times ventetid, før toget skulle gå. Hun skulle være der, når han kom, men han kunne ikke se hende på perronen. Han tog sin telefon for at ringe. Og opdagede, at der var kommet en SMS fra hende.

 

Copyright Jep Loft