Kirsten Brændstrup om Palle Grevy:

EN GANSKE ALMINDELIG DRENG

OPSLAG delt på Facebook 8. Nov. 2018

Jeg var til bogmesse i oktober. Jeg blev henrykt, da jeg fandt en bog, der fortalte om Det Gamle Århus i tiden 1944-1970. Den starter faktisk den dag, hvor 24 RAF Mosquitojager-bombere bomber Aarhus Universitet. Bogen hedder "En ganske almindelig dreng" og er skrevet af Møllevangsdrengen Palle Grevy. Jeg købte bogen. Den var så spændende for mig, da jeg kunne genkende mange episoder i bogen som "mine egne". Jeg gik også på Statsgymnasiet og Århus Seminarium. Møllevangskolen kendte jeg fra min lillesøster Lise. Jeg tænkte, at jeg ville delagtiggøre gruppen her om bogen. Jeg blev så betaget, at jeg læste den i et træk. Bl.a. er der i bogen en sjov episode, der viser, hvordan de studerende-på Molslaboratoriet-drikker nogle mus fulde, efter at have fanget dem levende i fælder. Livet med fritidsjob hos Frichs er også levende beskrevet. For ikke at tale om, hvordan Møllevangsdrengene bliver informeret om sexlivets hemmeligheder. Jeg sendte en PB til Palle Grevy for at få ham til at sende mig billeder fra hans Århustid 1944-1970, og de er så sat på her.

Billede 1:

Palles mor med barnevogn foran blok 5 og Jens Baggesensvej 16. 1944, da Palle blev født.

Billede 2: Et billede af drenge, der boede i blok 5, 1954 eller 1955. Tre af drengene er omtalt i bogen.

Billede 3: Klassebillede fra Møllevangskolen. 1b 1951. Klasselærerinde Fru Nielsen holder Palle om skuldrene.

Billede 4: Klassebillede fra realklassen 1962. Møllevangskolen.

Billede 5: Studenterbillede med brandbil. 1965. Foto: Børge Venge (han boede i nærheden).