Dorthe Krogsgaard, læsegruppe 06 i Hareskoven

Anmeldelse af Palle Grevy: EN GANSKE ALMINDELIG DRENG

Min oplevelse af bogen

Der er en forrygende start, som straks sætter scenen, Danmark under besættelsen, et boligkvarter i Århus, hvor et krigsbarn bliver født.

Barnet vokser op med forældre, som ser lyst på tilværelsen, indtil ulykken indtræffer, som får familien til at falde fra hinanden. Der er heldigvis betænksomme voksne i nærheden, som formår at få øje på et barn, som har brug for omsorg og opmærksomhed.  Bogen viser et sammenhold og et overskud blandt arbejderfamilierne i kvarteret til at tage sig af hinanden, og at det nok ikke er så tosset et sted at vokse op.

Beskrivelsen af barndommen, som foregår på samme adresse, er en ganske almindelig tidstypisk barndom, hvor læsere, som er 50+, vil kunne nikke genkendende til skolegang, foreningsliv og alle de mere eller mindre skøre voksne omkring dem, set med et barns øjne. 

Bogen bliver mere og mere fængende, efterhånden som barnet bliver ældre og begynder at reflektere over tilværelsen. Vi befinder os nu i slutningen af tresserne, og de unge bliver venstreorienterede. Der er et interessant kapitel, som beskriver arbejdsmiljøet hos Frichs, hvor faren arbejder, og vores hovedperson har et fritidsjob, hvor der både er en fascination af det arbejde, der bliver udført, og en vågnende bevidsthed om de risici, som arbejderne er udsat for.

Det er svært at forlade det velkendte arbejdermiljø, og bevæge sig ind i et akademikermiljø. Bogen beskriver ærligt, hvordan hovedpersonen fastholder sit tilhørsforhold til hjemadressen, men samtidig fjerner sig mere og mere fra sit bagland.  Han starter på universitetet i 1968, og bliver grebet af de nye socialistiske tanker, måske også for at være en del af den gruppe, han nu er blandt.  Men hans arbejderklasse familie, som han sådan set repræsenterer, forstår overhoved ikke de synspunkter.

Også vennekredsen bliver skiftet ud, hvis de ikke er ’så venstreorienterede at det gør noget’.

Og så er der det med damerne. De byder sig til, og hvorfor sige nej. Men det er ikke tiden til at slå sig ned og stifte familie, så nu går turen til København. Her slutter bogen, med en rigtig ’cliffhanger’, som læser vil man gerne vide lidt mere, for det er tydeligt, at det kommer ikke til at gå den slagne vej.