ANMELDELSE

Carsten Barløse

Frederiksberg 22. nov. 2012

Emma Brynja Svane: FORVIKLINGER

En storartet kriminalroman

Denne storartede kriminalroman er tro mod sin genreretning: Den skandinaviske Krimi. Kriminalgenren har jo siden sin klassiske periode, præget af Edgar Allan Poe og Conan Doyle, udviklet sig i et antal retninger, bedst kendt er den britiske med navne som Agatha Christie og Dorothy Sayers. I de senere år er der på skandinavisk grund opstået en genreretning hvor psykologiske processer og samfundskritik spiller en betydelig rolle, og hvor opklaringen, som i den klassiske periode og den britiske retning, ofte forestås ikke af politiet men af en eller flere skarpsindige hovedpersoner i rollen som detektiv.  

Emma Brynja Svanes debutroman ”Forviklinger” ligger smukt i forlængelse af denne nyere skandinaviske krimitradition. Hun gør meget ud af psykologi og samfundsforhold, uden at disse temaer skygger for selve kriminalhandlingerne. Ja som normalt indenfor genren er der flere handlinger der krydser hinanden: Drabsforsøget ude på klinten, narkokufferten, bordeltrafikken og erhvervsskandalen er vævet sammen så der fremkaldes et væld af spørgsmål undervejs. Godt skruet sammen!

De to hovedpersoners psykologi er der især gjort rede for på side 160 ff:  Hos Nina har en barndom som voldsoffer forståeligt nok skabt en ”tryghedsnarkomani”  og det er derfor hun efter to slags mænd som hun på skift var tiltrukket af:  Alex, den spændende,  og  Alain, den farlige, føler sig trygt i havn hos Torsten, den solide og reelle redningsmand.  Med Torsten er rækkefølgen omvendt: Han er gift i en årrække med Karen, den solide og reelle hustru, men muntrer sig ved siden af med den sexede Majbritt, inden han bliver hovedkuls og voldsomt forelsket i Nina.

Er der klichéer i personskildringen? Nok muligt, men det er der jo også i den virkelige verdens menneskeskæbner, hvor banalitet og trivialitet veksler med uforudsigeligt højdrama. De islandske sagaer skildrer noget så trivielt som ”bønder i slagsmål”.  Alligevel er de verdenslitteratur. Det er en ærlig sag at ”flygte ind i fiktionen”, men hvad afspejler og belyser fiktionen, hvis ellers den er noget værd?  Virkeligheden.

Hvad formen angår nyder læseren godt af forfatterens evne til at skrive korte og prægnante sætninger. Et meget  letlæseligt og levende sprog. Hun voksede op som ægte tosproget, dansk og islandsk, fik en højakademisk karriere i fransk, brugte svensk som arbejdssprog i Uppsala. Sådan får man sprogsans, og det præger bogen. En detalje: Det bemærkes at de fleste fremmedord, især de nyeste, er skrevet med kursiv. Det plejer vi ikke på dansk, men denne afsmitning fra fransk tradition er egentlig tiltalende.

Kriminalreporteren Jamal har fået tildelt en central rolle. Det vides at forfatteren har gennemført dele af journalistuddannelsen, så Jamals efterforskning fylder forståeligt nok meget i bogen. Ligeså det moralske dilemma: Hvor meget bør en journalist hjælpe politiet? Og med politiet kommer vi til det eneste ”jamen” jeg har behov for at sige: Jeg tror nok at i virkelighedens verden ville et drabsforsøg der næsten lykkedes, en kuffert fuld af narko, omfattende leasingcirkus, bordelstordrift samt adskillige drab, udløse langt større politiaktivitet end  det her er vist. I bogens fortsættelse, som der lægges op til i slutningen, og som der er grund til at glæde sig til, får vi måske lov til at se det hæderkronede danske kriminalpoliti udfolde sig noget mere dynamisk.