ANMELDELSE

Jens Henneberg

Nordjyske 9. nov. 2012

Emma Brynja Svane:  FORVIKLINGER

 

En stor del af denne mangesidige spændingsroman er henlagt til Nordjylland: Lønstrup, Hjørring og Aalborg, overalt med navngivne lokaliteter.

I centrum står en journalist, der er usandsynlig heldig i sine formodninger, der leder ham frem til kærnen i romanen.

Den fortæller om bl.a. utroskab, narkotikasmugling, børnemishandling, mordforsøg og mord, bandekrig, prostitution og sadisme, ofte med udfald mod de etablerede kredse. Fønsby inddrages således uden navns nævnelse.

De blide kvinder er ikke altid så blide, som de giver udtryk for – og da slet ikke så uskyldige og ubehjælpsomme, som man kunne tro. I hvert fald tager en svigtet ægtefælle sagen i egen hånd på elegant vis.

Romanen har mange handlingstråde. Der er stof til flere romaner i denne ene, og det skæmmer romanen med de mange bratte skift fra hovedhandling til sidehandling.

Man er som læser til det sidste usikker på de forskellige personers skæbne.