Omtale af FÆRINGERNE

"Bogens styrke og værdi ligger i beskrivelsen af et stykke færøsk kulturhistorie. Dengang i 1960-erne, hvor færingerne begyndte at drage mod Danmark for at studere." Lektørudtalelse, Bibliotekscentralen dec. 2017

 

"Forfatteren pirker lidt ved danskernes fordomme over for færinger. Det valgte tema for en roman er velvalgt." Bjarne Gregersen, Fyens.dk 

 

"Hanusardóttirs indtrængende og fortrolige beskrivelser af den færøske natur udgør romanens lyriske højdepunkter. Nok foregår det meste af romanen i København, men Færøerne er hele tiden tæt på. Det er en stor roman, troværdig, gennemstrømmet af menneskelighed. Grundmotivet – det mest udfordrende i romanen – er forholdet mellem Færøerne og Danmark." Claus Grymer, kristeligt Dagblad 4. januar 2018

 

"Bogen er ikke blot en kærligheds- eller udvilingsroman. Den er også, og måske især, et kulturhistorisk signalement af de sytten øers befolkning. Og det er en bog om forskellen mellem dem og os lavlændere og landkrabber, et vidnesbyrd om en håndfuld unges oplevelse af kultursammenstødet da de tog til København. Derfor er den med sin detaljerigdom en bog vi som velfærdsdanskere kan og bør lære af." 

Carsten Barløse, Frederiksberg 25 januar 2018 –– Læs mere