ANMELDELSE

Carsten Barløse,

Frederiksberg 11. jan. 2014

 

Emma Brynja Svane: POLITIKEREN

En vellykket toer

 

Vi er mange der har set frem til at læse Emma Brynja Svanes nye krimi, Politikeren. Hun var nemlig så dristig at love en fortsættelse til debutromanen i 2012: Forviklinger, og nu er den her. De forventninger vi havde efter den vellykkede debut indfries fuldt ud: Forfatteren demonstrerer igen sin kunnen indenfor det hæderkronede krimihåndværk: Kunsten at anbringe læseren  på en pinebænk. Ja sådan skal det jo føles at blive præsenteret for mange muligheder, eventualiteter, ”the ususal suspects”, kort sagt det mylder af ubesvarede spørgsmål som læseren  stiller sig selv, og som stilles af den hjælpsomme forfatter i slutningen af nogle afsnit. Den effektive kriminalreporter Jamal er også i denne bog en katalysator der får handlingen til at skride frem og leder læserens tanker i den rigtige retning. Mange spørgsmål går ud på: Hvor er forbindelsen mellem de to historier i denne bog: Narkogangsterne og den blakkede politiker?  Det store spørgsmål, som i engelsk jargon så charmerende udtrykkes: ”whodunit?” skal besvares så sent som muligt. I denne bog sker det på syvende sidste side.                                                                                    

Men en god kriminalroman er andet og mere end blot et puslespil og dets løsning.  Personernes, herunder politifolkenes, psykologi - personlighed om man vil - skal tegnes, ellers mister vi interessen.  I Politikeren er der som i Forviklinger meget overbevisende skildringer af hovedpersonernes følelsesliv: Torsten Holms ulykkelige kærlighed til Nina Mortensen. Hendes fortvivlelse over ikke at kunne løbe fra sin fortid. Lone Bergsteds lige så ulykkelige kærlighed til Ole Timmerman, der heller ikke kan komme op af den fælde han er gået i. Foruden det psykologiske er lokalkoloritten også vigtig: Vi bliver grundigt guidet rundt i det indre København, kvarteret vest for Dag Hammarskjölds Allé, Nordsjælland, og så de tre jyske miljøer: Horsens, Aarhus og Aalborg.  Det øger altid troværdigheden når handlinger forankres i geografi og miljø.

Som i alle kriminalromaner, og kriminalfilm, spiller politiet en vigtig rolle: At forfatteren lader  kriminalkommissæren i Aarhus lide af en usund hang til wienerbrød ligger helt i forlængelse af den danske tradition: Vi elsker at vore politifolk skildres som sympatiske, effektive, men overvægtige. ”Panserbasser” kaldte vore bedsteforældre dem. Trist at Orla Møllers type er på vej ud: Det er et kulturtab at politifolk i virkelighedens verden må stille op til løbetests og opfylde strenge krav om fitness.

                                                                                                              

Denne anmelder mener at være stødt på noget i bogens komposition der kan minde om det man indenfor musikken kalder kontrapunkt: Nogle forløb er snart parallelle, snart forskellige: Nina Mortensen og Ole Timmerman er begge velmenende startet på en lovende karriere, og nået langt, men bliver så hver på sin måde suget ned i kriminalitetens hængedynd. Lone Bergsted og Torsten Holm lider hver på deres måde af ulykkelig kærlighed. Overfor disharmonierne står så den rene lykke hos de to der i bogens slutning får hinanden, og vi inviteres til et meget eksotisk hybrid-bryllup i Hasseris kirke med efterfølgende fest. Indiske skikke indlagt i folkekirkens ritual og tradition. Den indiske kolorit har ikke stor betydning for bogens handling, men parrets lykke afbalancerer den megen ulykke og frustration som bogens andre hovedpersoner føler. Også Torstens ansvarsbevidsthed overfor den forældreløse dreng Robert skaber afklaring i bogens slutning.   Happy ending?  Jeg foretrækker at sige det sådan: Den kontrapunktiske musik lander som den skal på grundtonen til sidst.  Sådan skal det være.

                                                                                           

Med Politikeren har vi fået endnu et bevis på at der er grøde i dansk kriminallitteratur. Spirende talenter kan roligt se op til Emma Brynja Svane og tage ved lære.

ANMELDELSE

Kasper i K's bognoter,

bognoter.dk, 22. febr. 2014

Emma Brynja Svane: Politikeren

Velskrevet, men også lidt kedelig, ny dansk krimi står ikke helt distancen.

Politikeren er dansk-islandske Emma Brynja Svanes anden roman – en selvstændig fortsættelse til debutromanenForviklinger fra 2012 (som jeg ikke har læst).

Handlingen er centreret omkring den midaldrende læge Torsten, som står i et kompliceret forhold til den smukke Nina, tidligere topmodel med en skjult fortid og forbindelser til en international forbryderorganisation. Nina arbejder på et manuskript til en selvbiografisk bog, som måske indeholder afsløringer fra hendes fortid, og som bringer hendes eget og hendes søns liv i fare. Parallelt hermed bliver en kontroversiel dansk toppolitiker myrdet på åben gade, og i efterforskningen afdækkes gradvist sammenhængende tråde til Nina og Torstens historie.

Romanen skrevet på et lydefrit og flydende om end lidt anonymt dansk. Den præsenterer sig på bagklappen og i pressematerialet som en psykologisk spændingsroman. Imidlertid halter det lidt for meget med både psykologi og spænding.

For så vidt angår spændingen mangler der ellers ikke noget på ingredienssiden: Adskillige mord, skyderier på åben gade, overvågning og forfølgelse, kidnapning, kærlighed, bedrag og jalousi, gradvis afsløring af hemmelige identiteter, en international gangsterorganisation med forbindelse til modeverdenen, narkopenge, politiefterforskning og en kvik journalist. Og krimiplottet er egentlig også udmærket udtænkt.

Men der mangler noget gennemgående suspense. Jeg var udmærket underholdt i første halvdel af bogen og i passager var den faktisk også helt spændende. Men i det meste af sidste halvdel taber historien fortællemæssigt drive. Der er for så vidt masser af dramatiske ydre begivenheder, men de bliver fortalt lidt som i et distanceret referat, i stil med et meget langt appendiks af den slags, der slå en krølle ved at opregne for læseren, hvad der skete, efter at hovedhandlingen egentlig var udtømt. Jeg kedede mig lidt til sidst.

Bogen vil samtidig gerne skildre et psykologisk drama i spillet mellem Nina og Torsten og forskellige sidepersoner. Personskildringerne er imidlertid for skabelonagtige og overfladiske til at blive vedkommende, og jeg blev aldrig rigtig interesseret i, hvordan det skulle gå nogen af personerne.