HANDELSBETINGELSER 

1. Bestilling af varer på www.amandabooks.dk

Når du afgiver en ordre på www.amandabooks.dk og modtager en ordrebekræftelse fra os, indgår du aftale med:

Amanda Books, Frøstjernevej 7, 2880 Bagsværd (CVR 29108102)

Når du indgår en aftale med os, accepterer du samtidig disse handelsbetingelser, og vi beder dig derfor læse dem grundigt, inden du bestiller varer hos os.

Aftalen indgås på dansk.

For at kunne købe varer på www.amandabooks.dk skal du være fyldt 18 år.

Udbuddet af varer på www.amandabooks.dk er alene en opfordring til dig om at fremsætte tilbud ved at sende os din ordre, og aftalen er først endelig, når vi har accepteret dit tilbud ved at fremsende en ordrebekræftelse til dig. 

Du bestiller de ønskede varer på www.amandabooks.dk ved at udvælge varerne og lægge dem i indkøbskurven. Når du har valgt dine varer og er klar til at afgive din ordre, klikker du på 'Køb', hvorefter du vil blive bedt om at indtaste navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse samt eventuel leveringsadresse. Inden du kan gå videre, skal du acceptere vores betingelser.

Når du har indtastet disse oplysninger, vil du blive bedt om at vælge betalingsmetode og dernæst om at indtaste de oplysninger, som den valgte betalingsmetode kræver, f.eks. betalingskortoplysninger. 

Du skal altid gennemse din ordre, før du afgiver den. Inden du afgiver din ordre, har du mulighed for at redigere de oplysninger, du har indtastet, som f.eks. leverings- eller faktureringsadresse samt betalingskortoplysninger. Du kan under din bestilling til enhver tid tilføje eller fjerne varer fra indkøbskurven. 

Når du har foretaget din bestilling, vil du modtage en kvittering, som er en gengivelse af den ordre, du netop har givet. Kvitteringen er ikke er udtryk for, at ordren er behandlet, eller for at der er indgået en aftale med dig og os. Aftalen er først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse fra os. 

Du vil modtage en ordrebekræftelse fra os som e-mail, når din bestilling er gennemført, og vi har accepteret din ordre. Vi opbevarer din ordre og ordrebekræftelsen, og du kan til enhver tid få en kopi heraf ved at kontakte os. 

Hvis du har lavet en fejl, da du afgav din ordre, f.eks. opgivet en forkert adresse, kan du kontakte os på telefon 40261634. 

 

2. Ændring eller annullering af ordre

Efter ordreafgivelsen kan du ændre din ordre ved at kontakte vores kundeservicecenter på telefon 40261634. Vi kan hjælpe dig med at ændre din ordre, men KUN hvis varen/varerne ikke er afsendt.

Er varerne allerede afsendt, har du 14 dages fortrydelsesret. Læs mere om fortrydelsesretten nedenfor.

Uden at være forpligtet til at betale erstatning eller i øvrigt dække dine omkostninger, er vi berettigede til at annullere et køb i følgende situationer:

  • hvis der er sket en utilsigtet fejl på www.amandabooks.dk, som f.eks. en betalingsfejl,
  • hvis dine betalingsoplysninger ikke kan verificeres eller ikke er korrekte,
  • hvis vi har mistanke om, at din ordre er afgivet i ond tro eller i relation til ulovlige aktiviteter.

Vi vil forsøge at løse problemet, ligesom vi naturligvis vil underrette dig om en eventuel annullering, før den finder sted. Hvis en annullering finder sted, vil vi returnere alle eventuelle betalinger uden meromkostninger for dig.

 

3. Priser og betaling

Alle priser på www.amandabooks.dk er i danske kroner og inklusive moms, men eksklusive leveringsomkostninger, medmindre andet fremgår.

Alle priser er dagspriser, som opdateres løbende. De priser, der fremgår på www.amandabooks.dk, er gældende på købstidspunktet. Vi kan uden varsel ændre vores priser, men det påvirker naturligvis ikke ordrer, som vi har accepteret ved at fremsende en ordrebekræftelse. 

Den samlede pris, som du accepterer, når du sender os din ordre, er det beløb, vi vil trække på det angivne betalingskort, når vi har afsendt dine varer. 

På www.amandabooks.dk kan du betale med følgende danske betalingskort: Dankort, VISA, Mastercard. 

Transaktionsgebyrer oplyses inden køb og overstiger ikke de af Nets fastsatte takter. Indtil videre opkræver vi ikke gebyrer.

Når du afgiver en ordre, vil dit betalingskort blive autoriseret. Hvis dit kort ikke bliver autoriseret, vil du modtage en besked på skærmen om, at autorisationen mislykkedes, og du vil derefter blive bedt om at vælge en anden betalingsmåde. 

Vi hæver ikke beløbet på dit betalingskort, før vi har ekspederet din ordre, og varerne er afsendt til dig.

 

4.  Levering

Fysiske bøger (papir-bøger) sendes med Post Danmark og leveres normalt indenfor 1-3 hverdage i Danmark. Til udlandet må beregnes længere forsendelsestider. 

E-bøger (pdf eller e-pub formater) leveres elektronisk via en e-mail, der indeholder et download link. Mailen sendes til den e-mail adresse, du har opgivet. Det bestilte leveres så hurtigt som muligt, normalt indenfor 1-2 timer, dog med en marginal af 24 timer.

 

5. Forbud mod kopiering og spredning til andre

Ved køb af digitale varer erhverver du udelukkende en personlig brugsret. Du må lave en sikkerhedskopi til dig selv, men du har IKKE ret til at kopiere filen til andre eller sprede den gennem et fildelingssite eller lignende.

 

6. Fortrydelsesret

Du har mulighed for at fortryde dit køb, og fortrydelsesfristen er 14 dage fra modtagelsen af varen. Vi gør opmærksom på, at du ikke kan benytte dig af fortrydelsesretten, hvis du tager varen i brug, da det vil forringe varens salgsværdi.

Køb af bøger i elektronisk format kan ikke fortrydes, efter at ordren er ekspederet, da varen anses være taget i brug når filen er modtaget og download påbegyndt. Hvis du bryder forseglingen på lyd- og billedoptagelser eller software, såsom cd'er, dvd'er, film, spil og lignende, kan du heller ikke benytte dig af fortrydelsesretten. 

Hvis du vil fortryde dit køb, skal varen i øvrigt være ubeskadiget, ligesom den skal returneres i samme stand som på leveringstidspunktet. 

Du anvender fortrydelsesretten ved at sende varen tilbage til os, inden 14-dages fristen udløber. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du gemme kvitteringen for, at du har overgivet varen til Post Danmark eller andre med henblik på forsendelse. 

Med mindre andet er aftalt, betaler du selv fragtomkostningerne til returneringen, når du returnerer en vare, fordi du har fortrudt købet. Hvis vi efter aftale med dig har leveret en erstatningsvare, fordi den pågældende vare ikke kunne leveres som helhed, påhviler omkostninger ved tilbagesendelsen af varen dog os. 

Når vi har modtaget varen retur og har kontrolleret, at det returnerede lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes, refunderes den fulde købesum til dig, inklusive udgifterne til vores fremsendelse til dig, via den samme betalingsmetode, som anvendes ved købet, hvilket kan tage op til 14 dage. 

Mener vi, at betingelserne for, at du kan udnytte fortrydelsesretten, ikke er opfyldt, kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor.

 

6. Reklamation

Du har 2 års reklamationsret. Såfremt du modtager en forkert vare i forhold til din bestilling eller en beskadiget vare, skal du reklamere inden for en rimelig tid, efter at du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder, anses reklamationen for at være rettidig. Reklamationen sendes skriftligt, evt. som e-mail til amandabooks2@gmail.com. Vi forbeholder os ret til at afhjælpe en mangel/erstatte med en ubeskadiget vare fremfor at betale købesummen tilbage. 

Du skal være opmærksom på, at din ret til at reklamere kan ophøre, før reklamationsfristen er udløbet, hvis varen ikke er beregnet til at holde i 2 år, eller den ved naturligt brug er slidt op inden fristens udløb. Reklamationsretten gælder ikke indholdet i de bøger eller download filer, som vi forhandler.

 

7. Tvister

Enhver tvist, der involverer www.amandabooks.dk og køb på forlagets hjemmeside, er underlagt dansk ret og de danske domstole, medmindre præceptiv lovgivning tilsiger andet.

 

8. Behandlingen af dine personoplysninger

Vi respekterer dit privatliv og behandler naturligvis dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen på området. Vi udleverer ikke personoplysninger eller oplysninger om privatpersoners køb på www.amandabooks.dk.