OM POLITIKEREN

Torsten Holms liv er kaotisk, efter at han forelskede sig i Nina. Hun vender op og ned på alle hans forestillinger og tvinger ham til at være mere spontan. Resultatet er, at hans rolige tilværelse slår revner. Han søger tilflugt i et sommerhus ved Vesterhavet, men han kan ikke undvære sin kæreste og opsøger hende igen. I mellemtiden er Nina blevet indhentet af sin fortid og må flygte over hals og hoved med sin søn. Samtidig bliver en politiker myrdet, og der dannes et spindelvæv af intriger, der binder de to historier sammen.Romanen handler om mennesker, som bliver revet væk fra deres vante omgivelser og presset til at gøre ting, de har svært ved at acceptere. Den er elementært spændende med dybere undertoner der samler sig om temaer som liv, død og kærlighed .

POLITIKEREN er en selvstændig roman, men den kan også læses som en fortsættelse af FORVIKLINGER (2012), hvor Nina og Torsten møder hinanden første gang.